Jeg møder mange mennesker, som spørger mig hvordan det er at være i fertilitetsbehandling. Det her er et forsøg på at komme med et svar.

Min mand og jeg har efterhånden været i gang med projekt-baby temmeligt længe (10 år). Selve fertilitetsbehandlingen har ikke stået på lige så længe, men vi er dog nogle af de temmeligt garvede i systemet (5 år, – omkring 10 behandlinger).

Du skal nok ikke læse med hvis du er sart, fordi her bliver der talt lige ud af posen. Jeg håber at min ærlighed kan hjælpe andre. Hvis du får noget ud af at læse om mine tanker og oplevelser må du meget gerne skrive en kommentar.