Mon der er lys forude?..

Dagen før jeg skulle have testet om jeg var gravid begyndte jeg at bløde. Jeg skyndte mig at teste for at finde ud af om det var en abort eller bare tegn på at jeg ikke var gravid. Testen var tydeligt negativ og efter en lille dags tid var jeg heller ikke i tvivl om at det ikke var en smule pletblødninger før en evt positiv test.

Fordelen ved at bare få inseminationer er at det er gratis og derfor skulle vi ikke spare op for at få råd til næste forsøg. Lige så snart fertilitetsklinikken havde åbent ringede jeg derned og fik en tid til næste behandlingsopstart. Jeg plejer at få en tid på tredjedagen af min cyklus, så vi var lynhurtigt igang igen.

Når den ene behandling afløser den anden er mine følelser meget blandede. Jeg er ivrig efter at komme videre, men det er næsten klaustrofobisk at gå direkte ind i det næste behandlingsforløb. Jeg foretrækker at lader der gå to-tre måneder imellem behandlingerne. Det giver mig tid til at mærke mig selv og mærke mit liv uden fertilitetsbehandling. Denne gang valgte jeg dog at gå direkte videre til næste behandling. Det var udmattende at jeg lige var blevet færdig og så gik direkte ind i det igen, men jeg ville bare så gerne give den en skalle.

Andet behandlingsforløb var lidt anderledes end det første. Jeg fik endelig lov at nøjes med halv dosis og overproducerede dermed ikke æg. Det blev kun til ét stort og tre, der ikke nåede at blive store nok til at kunne bruges. Sædprøven var rigtigt skidt, men det afbrød ikke behandlingen og i forgårs kunne jeg endelig tage en test. Den var negativ som ventet, men jeg havde heller ikke haft nogen som helst symptomer så det var ikke en større skuffelse end at jeg allerede var i gang med at planlægge opsparingen til vores næste rigtige forsøg.

Jeg har endelig fået regnet mig frem til hvor meget vi skal have sat til side til at kunne klare os på to SU’er og det har vist sig at alt hvad jeg kan spare sammen fra nu af kan gå til fertilitetsbehandling.

Det er ikke sikkert at vi går i gang med behandlingen lige så snart vi har råd, men det er en kæmpe motivationsfaktor for mig at muligheden ligger lige om hjørnet.

NU skal jeg bare have afsluttet den sidste eksamen, taget alt det arbejde jeg kan komme i nærheden af i løbet af sommeren og holde nallerne fra kontoen. Går alt som det skal, kan vi få et ordentligt behandlingsforsøg i september hvilket er lidt over et år efter at vi fik at vide hvad årsagen til mine gentagne aborter er. Så håber jeg bare at vi kommer nogle vegne med de fine nye hjertemagnyl. Og så har jeg selvfølgelig en sommer der skal nydes!