Lorte-morgengaver fra perserkatte

Vores lille Prins er meget lettere at have med at gøre end Havanna så længe bakken ikke er overfyldt (stadig ikke den med forlystelser) eller han får en ny slags mad og dermed racer-mave. Han har til gengæld sin helt egen, meget effektive måde at gøre opmærksom på problemerne: Om morgenen når vi står op, lugter der fælt af dårlig kattemave og hvis man kigger på vores, ikke længere så fine, hvide stofsofa, finder man hans morgengave. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har skurret den sofa og kan kun sige én positiv ting om sagen. – pudebetrækket kan maskinvaskes og bleges.

Det eneste, der er værre end at vaske sofaen ren for katte-nugat-sovs er at vaske perserkatte-bagparti rent for samme eller fastere versioner. Der er hundreder af forskellige måder en kat kan bevæge sig på for at undgå at få røven under rindende vand og jeg tror snart jeg har set dem alle. Ærgrelserne starter dog først for alvor det øjeblik man skal stikke fingrene direkte i nugat-riget og kattene har det som regel på samme måde. Det er det værste job for perserkatte-ejere og et job for to! Én holder og den anden får hænderne “i bolledejen”. Jeg begyndte at elske min mand lidt højere den dag han tog lorte-jobbet. Han har seriøst svært ved lort! brækfornemmelser-svært… Derfor har jeg også påtaget mig arbejdet med kattebakkerne indtil jeg indså at det var den største bjørnetjeneste jeg kunne gøre: Hvordan fanden skulle det ikke foregå når fertilitetsbehandlingen endelig lykkedes?! Fra dag lavede jeg en lille post-it med hvert af vores navne på hver side og satte den fast på køleskabet med en magnet. Hver gang man har skiftet bakkerne vender man for at vise at det er modpartens tur. Det virker forbløffende godt. Han konstaterer jævnligt at han ikke glæder sig til at skulle tage den hver gang når jeg bliver gravid, men han klarer sig igennem og jeg tror at hans forhold til lort bliver en smule mere afslappet hver gang. Nu er han i hvertfald ikke længere så tøvende overfor lorte-jobs’ene.

Da vores lille misse-Prins var ved at blive kønsmoden havde jeg dog en usædvanligt græseoverskridende oplevelse:

Han havde jævnligt dårlig mave fordi det tog lang tid for ham at skifte kost. Han var stadig lille nok til at jeg sagtens kunne vaske ham alene og jeg havde gjort ham helt tryg ved at ligge på ryggen og næsten helt tryg ved at få rumpen under rindende vand. En dag da jeg stod og vaskede ham under lunt vand, opdagede jeg til min forskrækkelse at han nød situationen mere end aftalen var. Jeg gjorte selvsagt mit yderste for at glemme min opdagelse imens jeg afsluttede lortejobbet, men jeg må indrømme at jeg er lettet over at han nu er kastreret og ikke har reageret sådan siden.