Håb og drømme vs tid og muligheder

Lang IVF behandling

Så ramte hormonerne ellers. 

Jeg begyndte at få en næsespray, der nedregulerede mine hormoner og gav mig symptomer på overgangsalderen. Lidt sjovt når man er i starten af 30’erne. Efter noget tid med næsespray gik det op for mig, at den trykkende varme jeg blev overvældet af indimellem, ikke var et udtryk for, at vi havde overvurderet behovet for radiatorerne i den kolde februar luft. Her gik jeg og tænkte at den åndsvage vinter måtte tage og beslutte om den ville være mild eller kold. Det gik helt galt ud på morgenen før jeg vågnede. Jeg lå og blev helt desperat halvt i søvne og måtte hurtigt af med dynen for at få lidt luft indtil hedeturen var forbi og jeg kunne mærke at jeg blev lidt kold. Jeg følte mig generet af andre symptomer udover et mærkeligt ubehag i svælget. Hvis jeg lå, så næsesprayen løb direkte ned i halsen efter at jeg havde taget den, føltes det som en begyndende halsbetændelse. Jeg lærte hurtigt at lægge mig på siden med det sprayet næsebor øverst for at undgå gener. Da jeg for en uge eller to siden gav udtryk overfor min mand, for hvor træt jeg var af næsesprayens smag i svælget, kiggede han på mig og konstaterede at jeg da egentlig var forbløffende upåvirket af alle de hormoner jeg fik. Det var først i det øjeblik vi begge tænkte tilbage på de seneste uger og overvejede hedeture, skrøbeligt humør, hovedpine og hvad medicinen ellers kunne udløse af bivirkninger. Det varede ikke mange sekunder før vi begge påpegede den ene ting efter den anden, som jo nok tildels var hormonerne der rumsterede. Det var meget fint at være imponeret over hvor upåvirket jeg var, men når vi tænkte det igennem var det ikke svært at se at det vidst ikke helt var rigtigt.

For snart en uge siden skulle jeg så til scanning igen. Jeg troede at de ville stoppe næsesprayen og jeg talte sekunderne til den sidste dosis. Da jeg kom op på klinikken fik jeg til gengæld at vide at jeg skulle fortsætte med den, men nu også tage ægstimulerende sprøjter. Til gengæld skulle hedeturene så forsvinde.

Nu er jeg tre dage fra at skulle til scanning igen og jeg må stadig leve med hedeture, men de er knapt så udtalte. Næsesprayen er røget direkte på min hadeliste over smagsvarianter. Det er lige før jeg ønsker mig tilbage til den penicilin jeg skulle tage på tom mave for 1,5 måned siden. Den gav mig dog kvalme og bøvser med medicinsmag tre gange om dagen så måske er det heller ikke noget godt alternativ. Jeg har to gode ting at sige om min ca 13 gang på fertilitetshormoner og det er; at det giver os chancen for at få børn og at det er sidste gang.

En af mine største bekymringer lige nu er at jeg ikke reagerer på behandlingen som det er meningen. Jeg plejer at få ægstimulerende hormoner alene og vidsheden om næsesprayens virkning uden det ægstimulerende hormon, får mig til at tænke: “Hvad nu hvis jeg stadig får hedeture fordi min krop ikke kan finde ud af at lave æg samtidig med at jeg får næsesprayen?” Men sidste gang jeg tvivlede på min krops evne til at lave æg havde jeg lavet præcist så mange som jeg plejer, – mere end rigeligt, så jeg prøver at slå det ud af hovedet og stole på den del af processen, som min krop har klaret til topkarakter 99 % af gangene.

UA-73768605-1

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Håb og drømme vs tid og muligheder